DÆK & FÆLGE:

INFORMATION OM MÆRKNING AF NYE DÆK

HVORFOR ER KVALITET SÅ VIGTIGT?

Kvaliteten på dine dæk er afgørende for trafiksikkerheden – fordi dækkene er det, som skaber kontakt mellem vejen og din bil. For at gøre det lettere at vælge det rette dæk, så er der med virkning fra 1. juni 2012 indført en mærkningsordning for dæk. Her kan du læse mere om hvad dækmærket indeholder – og hvordan det læses.

Symbolerne svarer til dem du kender fra hårde hvidevarer, pærer – og nye bilers brændstofforbrug. Altså en skala i farver fra A til G – hvor A er det bedste. At købe nye dæk er derfor ikke længere blot et spørgsmål om at finde den størrelse, som passer til din bilen.

Dækmærkning

Ingen kontrol med mærkningen

I forhold til de mærker, du finder på hårde hvidevarer, er der dog en væsentlig forskel. Mærkning på de hårde hvidevarer kontrolleres af en ekstern uvildig part – men i relation til dæk, så er det udelukkende op til producenterne at mærke dækkene.

Der er således ingen kontrol. Kritikere af den nye mærkning har endvidere anført, at de af EU opstillede testkriterier har så meget “elastik” i sig, at det samme dæk kan testes til både et A og et C. Det er blot et spørgsmål om ved hvilken temperatur dækket testes.

Derfor er det forsat klog at studere dæktest inden du køber dæk. Hos Midtjysk Dæk & Servicecenter giver vi naturligvis også gerne et godt råd. Fordi hos Midtjysk Dæk & Servicecenter ved vi, hvor afgørende dine dæk er for køreegenskaberne i din bil.

Det er kun dæk produceret efter 1. juli 2012 som skal være mærket – så er dine nye dæk ikke mærket er de altså ældre end 1. juli. Rent praktisk er mærket ikke ”trykt” på dækket. Det er altså en mærke, som følger med dækket (eller er klistret herpå).

Et dæk er mærket i 2 kategorier (A-G) og har desuden en støjindikator.

Typer af mærkninger på dæk

Et rullende dæk deformeres og afgiver energi. Den energi, der går tabt, kaldes rullemodstand, og den indvirker direkte på brændstofforbruget og miljøet.

Et dæk med lavere rullemodstand bruger mindre energi, mindre brændstof og dermed mindre Co2.

Dækmærkning rullemodstand

Dæk med et fremragende vådgreb har kortere bremselængde på glatte veje, hvilket er afgørende for din sikkerhed i regnvejr.

Disse klassificeringer er fastlagt ud fra den afstand, en bil kører efter at have bremset ved 80 km/t på vådvejbelægning.

Dækmærkning bremse egenskaber

Klassificeringen af et dæks udvendige støjniveau angives i decibel (dB), og efterfølges af én, to eller tre lydbølger på mærkaten.

Én bølge er den bedste performance, tre er den dårligste. Faktisk er tre streger den aktuelle  grænse, mens to overholder loven, og én er  yderligere 3 dB under.

Dækmærkning Støjniveau
Dækmærkning bølger

Ønsker du tilbud på nye dæk?

Du kan altid kontakte os via knappen nedenfor. Hvis du sender os en mail, så husk at angiv dækmærke og hvilken størrelse du ønsker. Så vender vi tilbage til dig med et godt tilbud!

INDHENT TILBUD BOOK TID NU